Gør medicinsk og rekreationelt cannabis lovligt i Danmark

1) Beslutningen om at gøre cannabis ulovlig har aldrig været videnskabeligt funderet


FN blev i 1961 påvirket af et pres fra USA, hvor cannabis fortrinsvis blev brugt af sorte amerikanere og mexicanere.

Det er ifølge Sebastian Porsdam Mann gengivet i bogen Drugged: The Science and Culture Behind Psychotropic Drugs af Richard K. Miller og mange andre steder, herunder i bogen Chasing the Scream af journalist Johann Hari.

Danske love rettede sig ind under FN-konventionen kaldet Single Convention on Narcotic Drugs.

2) Cannabis er sikrere end tilladt medicin, alkohol og tobak


Hvis man sammenligner dokumenterede skader ved brug af cannabis med skader fra tilladte stoffer, »er det klart, at der findes en dobbeltstandard«, siger Sebastian Porsdam Mann.

Han nævner som eksempel præparater af typen NSAID (Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug), som bliver brugt mod smerter og feber, ikke mindst af patienter plaget af gigt. Mange vil være stødt på NSAID som ibuprofen, der findes i blandt andet Ipren, eller acetylsalicylsyre, der findes i Treo og Aspririn.

I USA koster NSAID »titusindvis af fremskyndede dødsfald hvert år«, siger Sebastian Porsdam Mann og henviser til tre studier: 1, 2 og 3.

»Til sammenligning har cannabis i sig selv ikke forårsaget et enkelt dødsfald nogle steder. Og sammenlignet med alkohol og tobak er cannabis langt, langt sikrere, hvilket enhver kan finde data på ved at søge i to minutter i databasen PubMed,« siger Sebastian Porsdam Mann.

»Vi tillader også mange meget farligere fritidsaktiviteter som ridning, boksning og indtag af fastfood-mad, som vi ved er mere skadeligt for os end cannabis,« tilføjer bioetikeren.

3) Mennesket har ret til at bestemme selv


For det tredje er der en lang række filosofiske problemer i at forbyde brugen af cannabis, selv hvis planten er mere farlig, end man skulle tro, siger Sebastian Porsdam Mann.

Vi mener generelt, at mennesket har ret til at bestemme selv, når det kommer til helbred og hvad man laver i sin fritid. Det bør også gælde cannabis i fritiden til såkaldt rekreationelt brug.

Forskeren henviser til argumenter i bogen Drugs and Rights af filosofiprofessor Douglas Husak, udgivet på Cambridge University Press.

4) Patienterne ved bedst selv, hvad der hjælper dem


Når det kommer specifikt til medicinsk cannabis, er det patienterne selv, der i sidste ende ved bedst, om et medikament får dem til at føle sig bedre tilpas eller ej. Det kan ingen betvivle, herunder lægen, bemærker Sebastian Porsdam Mann.

»Medmindre der er dokumenteret særlige farer ved brugen af cannabis i særlige sygdomme – man kunne måske forestille sig ved lungekræft eller særlige maveproblemer – ville det være umoralsk at fratage patienterne et middel, som de selv gerne vil bruge, og som de selv mener hjælper dem,« mener Sebastian Porsdam Mann.

5) Vi har før brugt medicin, der ikke er testet igennem

Det kan godt være, vi mangler solid, videnskabelig evidens for den medicinske effekt af cannabis, ligesom Videnskab.dk har skrevet i flere artikler.

Men vi har lang tradition for brug af ’off-label-medicin’, det vil sige at bruge medicin mod en anden sygdom, end den er udviklet og testet til.

»Dette sker af nødvendighed, eftersom der ikke er nok forskning til at dække virkningen af alle typer medicin på alle former for sygdomme. Så det ville ikke være noget voldsomt særligt, hvis man også gav læger lov til at give cannabis som off-label-medicin,« mener Sebastian Porsdam Mann og tilføjer, at man selvfølgelig også skal forske i konsekvenserne af at bruge cannabis som medicin.

Flere danske firmaer producerer allerede denne cannabis, som mange danske brugere kunne nyde godt af med god samvittighed over ikke at støtte bandemiljøet og narkotrafik der sker i hele verden, men Danmark vil hellere sælge det videre til Israel, samt andre lande. Det er hul i hovedet - lad os gøre Danmark lidt mindre konservativt sammen, med noget vi alle kan nyde godt af på hver vores individuelle måde!

 
 

Sign this Petition

By signing, I accept that Klumb.dk will be able to see all the information I provide on this form.

We will not display your email address publicly online.

We will not display your email address publicly online.


I give consent to process the information I provide on this form for the following purposes:




Paid advertising

We will advertise this petition to 3000 people.

Learn more...